Professionel behandling i trygge rammer

– både traditionel og alternativ behandling

Hvad kan du få behandling for?

Muskelsmerter, traumer, træthed, hovedpine, medfødte udfordringer, sportsskader, overbelastninger, diagnosticerede sygdomme, skavanker efter korte/langvarige sygdomsforløb – ja, listen er lang, og faktisk kan du sikkert selv tilføje flere. Ens for disse ting er, at det er godt at få behandlet dem, så de ikke “sætter sig” andre steder i din krop og dit sind.

Behandlingen kan bestå af:

  • kranio sakral terapi
  • massage
  • almindelig behandling, som en fysioterapeut ville udføre (jeg har afsagt min autorisation)
  • reiki healing
  • samtale terapi/clairvoyance

HUSK at tage ansvar for din krop og psyke

Ligesom din bil ikke selv kan lappe dækkene/skifte dæk og skal til servicetjek, så har vi mennesker også brug for at blive tjekket op. Jævnligt!

Jeg tilbyder:

  • 1/2 times behandling til 350 kr.
  • 1 times behandling til 600 kr.
  • 1,5 times behandling til 900 kr.
  • 2 timers behandling til 1100 kr.
  • for blot 50 kr. ekstra, kan du i forlængelse af behandlingen blive liggende og slappe af med et stentæppe på

Behandling med infarød tæppe

– kroppen gennemvarmes indefra og giver afslapning til muskler og sener.

Jeg tilbyder behandlinger med infrarød tæppe. Tæppet gennemvarmer kroppen indefra, hvilet får led sener og muskler til at slappe af. Tæppet kan anvendes til behandlinger af mange forskellige gener. Prøv det og mærk effekten af den indre varme.

Pris:
1/2 time: 200 kr.
1/1 time: 300 kr.

Det er også muligt at få en efterbehandling på 30 min. efter din normale behandling.
Julepris: 100 kr

 

Find roen i dig selv

– brug et af mine unikke stentæpper og mærk straks den beroligende effekt

Et stentæppe er fantastisk til at give ro i kroppen. Det giver fornemmelse af at her er jeg nu. Kroppen bliver derved berørt hele vejen rundt, f eks. hvis man ligger ned. Det giver kroppen mulighed for at give slip. De omfavner kroppen /afgrænser kroppen på en utrolig behagelig og nænsom måde.

Du finder priserne på mine stentæpper HER

Stentæppe

På billedet herover kan du se hvordan jeg placerer flade, runde strandsten mellem to bløde vattæpper. Efterfølgende bliver hver eneste sten syet ind i sin egen lille lomme mellem de to tæpper. Derfor rasler tæppet ikke når det bruges og vægten er ligeligt fordelt over hele tæppet. Jeg bruger selv tæppet når jeg er overanstrengt efter sport, så stopper kroppen med at tonse afsted. Det kan også anbefales i forbindelse med meditationer, hvor hovedet ikke vil slippe kontrollen.

Brugere af mine stentæpper siger

“Efter at have brugt tæppet fornemmer jeg en bedre balance i kroppen”.

“Tryghed og sikkerhed – og en bedre fornemmelse af klarhed i hovedet”.

“Det er mit næst bedste køb – lige efter min Harley Davidson”

“Det føles som at komme hjem, når jeg tager tæppet på og mærker tyngden”

Nogle af mine kunder har brugt tæppet efter operation hvor der er blevet pustet luft ind i kroppen, tyngden fra tæppet har kunnet fjerne smerten og derved givet både lindring og rå.

Kan man bruge tæpperne til børn?

Ja, helt sikkert. Børn bliver ofte salige ved brug af tæppet, eller falder i dyb søvn. Andre børn finder en ro når tæppes bruges f eks. ved bilkørsel, eller i barnevognen.

En unik brugsgenstand – ikke to er ens

Mine stentæpper er unikke – ikke to er ens – hverken i udseende eller vægt. Tæpperne er gode til at give ro og øget velvære til demente, gigtplagede, eller hvis du har smerter. Tæpperne kan også hjælpe dig hvis du lider af søvnløshed eller generel kropsuro.

Materialebrug

Tæpperne fremstilles af bløde vattæpper med flade, runde strandsten syet ind i lommer. Tæpperne findes i forskellige størrelser og vægtklasser.

Er du ikke til et tæppe, har jeg andre muligheder

Nogle synes et stentæppe er for klodset og har måske mere brug for noget mindre. Derfor fremstiller jeg  også på sjal, ponchoer eller muffer med strandsten.

Kontakt mig endelig

– hvis du er interesseret i at høre mere om stentæpperne, eller måske gerne vil komme forbi og prøve mine forskellige typer af STENTÆPPER. Det anbefaler jeg, da det er vigtigt at finde præcis den model og den vægt som lige netop giver dig den gode ro.

Helle Kjærsig • Stentæpper & Behandler • Mølholmvej 7 • 7280 Sønder Felding • Telefon: 20 88 59 81 • fyshelle@outlook.dk